Davíð Stefánsson, 1895-1964, islandsk forfatter og bibliotekar. Det omfattende forfatterskab indledtes med digtene Svartar fjaðrir (1919, Sorte fjer), der anslog den store nyromantiske tone. Kveðjur (1924, Hilsener) har rejsen som tema. Ved siden af rækken af hans højt skattede, formsikre digtsamlinger kom prosa og dramatik, bl.a. skuespillet Gullna hliðið (1941, Den gyldne port).