Daugbjerg Dås, isoleret, kuppelformet dødisbakke, 1 km syd for Daugbjerg i Midtjylland, 72 m.o.h. Fra bakken, en såkaldt hatbakke, er der vid udsigt over et småbakket dødislandskab med spredt bebyggelse.

Faktaboks

Etymologi
Stednavnet kendes fra 1163 som Daggebierch, 1464 Dawberig, 'bjerget, som solen tidligst skinner på, når det bliver dag', opr. navn på Daugbjerg Dås 'Daugbjerg dysse'.

Siden 1926 er der holdt folkelige, politiske møder på bakken, første gang med Jeppe Aakjær som taler. Bakken, der blev fredet i 1932, friholdes for bevoksning. Sagn og overtro er knyttet til bakken, som også optræder i St.St. Blichers og Jeppe Aakjærs digtning.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig