Dansk Skoleidræt, dansk idrætsorganisation, grdl. 1946 af skolelærer Povl Jørgensen. Organisationen arbejder for at forbedre folkesundheden ved at opfordre til fysisk aktivitet i landets skoler og arrangere diverse aktiviteter og turneringer skolerne imellem. Dansk Skoleidræt er organiseret i 15 kredsforeninger, og finansieres dels af det offentlige, dels af støtte fra fonde.

Blandt aktiviteterne kan nævnes Skolernes Motionsdag, Legepatruljen, Specialskolernes Landsidrætsstævne og skolestævner i fodbold, håndbold, høvdingebold, atletik, volleyball, basketball osv.

Dansk Skoleidræts hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig