Dansk Folkehjælp, egl. ASF-Dansk Folkehjælp, landsdækkende humanitær organisation, stiftet i 1907. Dansk Folkehjælp arbejder med førstehjælpsuddannelser, socialt hjælpearbejde samt ferielejre for psykisk og fysisk handicappede børn og unge. På internationalt plan arrangeres der ferieophold for børn fra katastrofeområder, og andet humanitært arbejde sættes i værk, herunder katastrofenødhjælp og langsigtet hjælp til nødstedte områder.