Dansk Camping Union, DCU, forening for campister, stiftet i 1926 under navnet Lejrklubben for Danmark. Stifterne var 26 teltliggere syd for København, som gennem organiseringen håbede at opnå en bedre forhandlingsposition over for grundejerne, dvs. landmændene. Foreningen tog i 1958 navneforandring til Dansk Camping Union; antallet af medlemsfamilier er ca. 50.000 (2015). DCU driver 23 campingpladser i Danmark. Se også camping.