Dansk Bjerg- og Klatreklub, klub stiftet i 1951 med det formål at varetage interessen for bjergvandring, bjergbestigning og klatring, herunder sportsklatring på klatrevægge, samt at virke for sikkerhed i bjerge og på klipper gennem uddannelse og kurser. Dansk Bjerg- og Klatreklub tæller ca. 1300 medlemmer (2015). Den driver en indendørs klatrevæg i København og har en klubhytte ved Kullen, Skåne.