Dansk Atletik Forbund

Dansk Atletik Forbund, DAF, forbund, stiftet i 1907 ved en sammenslutning af den københavnske organisation af samme navn og Jydsk Athletik Forbund. Forbundet blev samme år optaget som et specialforbund under Dansk Idræts-Forbund, DIF, det senere Danmarks Idræts-Forbund. Tidligere var DAF opdelt i to distrikter, Jysk-Fynsk Atletik Forbund og Sjællandsk-Københavnsk Atletik Forbund. Forbundets formål er at fremme atletikken i Danmark. DAF er medlem af International Amateur Athletic Federation, IAAF.

I 2003 sluttedes Dansk Atletik Forbund og Dansk Gang Forbund sammen. Dansk Gang Forbunds medlemmer var indtil 1946, da de dannede deres eget forbund, medlemmer af DAF.

I 2015 havde Dansk Atletik Forbund over 40.000 medlemmer fordelt på 250 klubber.

Dansk Atletik Forbunds hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig