Dansk Artist Forbund

.

Dansk Artist Forbund, DAF, faglig organisation for sangere, solister, cirkusartister og varietékunstnere, stiftet 1918. Forbundet varetager bl.a. medlemmernes overenskomster og ophavsrettigheder og arrangerer kurser. I 1958 fik artisterne i DAF egen arbejdsløshedskasse. Siden 1982 har forbundet arbejdet på oprettelsen af en statsanerkendt artistuddannelse.

DAF har ca. 1300 medlemmer (2016); det har udgivet bladene Manege og Tribune (1918-23), Cirkus og Varieté (1923-33), Artistbladet (1933-39) og Artisten fra 1944.

Se også fagforening.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig