Dansk Amatør Teater Samvirke

Dansk Amatør Teater Samvirke, DATS, landsforening for amatørteater, grundlagt i 1948 af Just Thorning (1895-1983) og Arne Aabenhus (1913-2008). Det er en kulturpolitisk organisation med folkelig profil. Den støttes over Teaterloven siden 1970, kom på Finansloven i begyndelsen af 1990'erne og er fra 2003 overflyttet til tipsmidlerne.

Organisationen danner ramme om landets mange egnsspil og amatørforestillinger, arrangerer kurser og festivaler, giver konsulentbistand og har siden 1948 udgivet bladet Rampelyset. Dansk Amatør Teater Samvirke ejer også forlaget Drama, der udgiver størsteparten af den nyskrevne danske dramatik.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig