Danny Kaye

Faktaboks

Danny Kaye

David Daniel Kaminsky

født:
18. januar 1913
død:
3. marts 1987

Danny Kaye i duet med Bing Crosby i filmen White Christmas (1954).

.

Danny Kaye var en amerikansk komiker og skuespiller. Han begyndte som standupkomiker og optrådte på Broadway fra 1939.

Hans sporadiske filmkarriere indledtes i 1944, og højdepunkter blev Secret Life of Walter Mitty (1947, Alle tiders helt) og, især set med danske øjne, Hans Christian Andersen (1952, H.C. Andersen).

Danny Kaye pådrog sig almindelig forargelse, da han i 1952 under et PR-besøg i Odense på pressefotografernes opfordring lagde sig i H.C.Andersens seng med digterens opslåede paraply i hånden. Denne misstemning forstod han med sin afvæbnende charme at vende, og med årene blev hans forhold til Danmark og danskerne præget af gensidig hjertelighed.

Den sprogligt ekvilibristiske og musikalske Danny Kaye opnåede enorm popularitet; han modtog i 1954 en særlig Oscar for sit virke og i 1963 en Emmy for tv-serien The Danny Kaye Show (1963-67).

Størstedelen af sit senere liv viede han til velgørenhedsarbejde for UNICEF.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig