Faktaboks

Danny DeVito

Daniel Michael DeVito Jr.

Født
17. november 1944

Danny DeVito og datter fotograferet ved en filmpremiere i 2006.

.

Danny DeVito er en amerikansk skuespiller. Danny DeVito fik sin første større filmrolle i Miloš Formans One Flew Over The Cuckoo's Nest (1975, Gøgereden), en af 1970'ernes centrale film, men et egentlig gennembrud kom først med tv-serien Taxi (1978-1983).

Rollen som den koleriske chef i Taxi sikrede Danny DeVito en række større filmroller, der alle spillede på hans lave højde (1,52 meter) og hurtige replik, blandt andet eventyrkomedien Romancing the Stone (1984, Nu går den vilde skattejagt) og Batman vender tilbage (1992).

Han har siden været en fast birolleskuespiller i Hollywood, fx i Get Shorty (1995), L.A. Confidential (1997) og Big Fish (2003), og har desuden gjort sig i tv-verdenen i komedieprogrammet Saturday Night Live i 1980-1987 og serien It's Always Sunny In Philadelphia (2006-2010).

Som instruktør har Danny DeVito blandt andet stået bag War of the Roses (1989) og det stort anlagte drama Hoffa (1992) om den amerikanske fagforeningsmand Jimmy Hoffa og hans forsvinden.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig