Danmarks Veterinærinstitut, DVI, institut dannet 1.1.2002 ved sammenlægning af Statens Veterinære Institut for Virusforskning og Statens Veterinære Serumlaboratorium.

I 2004 blev Danmarks Veterinærinstitut lagt sammen med Institut for Fødevaresikkerhed og Ernæring under navnet Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning. Dette navn ændredes senere på året til Danmarks Fødevareforskning. Ved en fusion i 2007 med Danmarks Tekniske Universitet blev der dannet to institutter og en kommerciel enhed: DTU Veterinærinstituttet, DTU Fødevareinstituttet og Dianova A/S.

DTU Veterinærinstituttet har til opgave at forebygge og bekæmpe husdyrsygdomme, zoonoser og antibiotikaresistens og at være en del af det danske veterinære beredskab.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig