Danmarks Skibsliste, publikation, udsendt hvert andet år fra 1883 af Søfartens Ministerium, fra 1915 hvert år. Den officielle fortegnelse over danske krigs- og handelsskibe afløste tidligere officielle fortegnelser, som fra 1869 blev udgivet uregelmæssigt. Private merkantile skibslister eksisterer fra 1843. Danmarks Skibsliste indeholdt oplysninger om skibenes dimensioner, tonnage, kendingsbogstaver mv. i henhold til international aftale. Skibslisten er nu erstattet af Søfartsstyrelsens elektroniske opslagsværk Register over danske skibe.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.