Danmarks Jægerforbund

Danmarks Jægerforbund, DJ, forbund stiftet i 1992 som en sammenslutning af Dansk Jagtforening, Landsjagtforeningen af 1923 og Dansk Strandjagtforening.

Danmarks Jægerforbunds formål er at varetage medlemmernes jagtlige interesser, højne deres jagt-etik og omdømme, arbejde for bevarelse og forbedring af det naturgivne miljø som grundlag for en sund og artsrig fauna, støtte og fremme relevant forskning samt yde medlemsservice.

De ca. 860 lokale jagtforeninger har ca. 92.200 medlemmer (2016), og Danmarks Jægerforbund er landets næststørste "grønne" organisation (efter Danmarks Naturfredningsforening). Oplysende arbejde sker først og fremmest gennem forbundets medlemsblad, Jæger, der udkommer elleve gange årligt.

Danmarks Jægerforbunds hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig