Danmarks Humanistiske Forskningscenter, tidl. selvstændig institution under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling; oprettet i København i 2000 på en femårig bevilling og nedlagt i 2004.

Centrets formål var at sikre visionær dansk humanistisk forskning af internationalt islæt. Centret ansatte danske og udenlandske seniorforskere i etårige perioder, og deres arbejdsplads var i denne periode centret selv, hvor de fik både arbejdsro og mulighed for at diskutere deres forskningsprojekter med de øvrige stipendiater.

Centret afholdt også internationale konferencer om humanistiske temaer for forskere fra alle videnskabelige fagområder.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig