Danmarks Grundforskningsfond

Danmarks Grundforskningsfond, fond, oprettet ved lov i 1991 med det formål at styrke Danmarks forskningsmæssige udvikling gennem finansiering af enestående forskning på internationalt niveau. Staten tilførte fonden en grundkapital på to mia. kr., og i 2008 og 2015 blev der tilført yderligere tre mia. kr. Kapitalens renteafkast udgør i det store og hele fondens rådighedsbeløb. Danmarks Grundforskningsfond ledes af en bestyrelse, der er udpeget af uddannelses- og forskningsministeren.

Danmarks Grundforskningsfonds hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig