Danmarks Frihedsråd

Danmarks Frihedsråd. Maleri af Georg Jacobsen, afsløret i 1953; Frederiksborgmuseet. Mange af de afbildede sad ikke i rådet samtidig, men er her bragt sammen af kunstneren. Fra venstre ses Niels Banke (1907-83), C.A. Bodelsen, Mogens Fog, Arne Sørensen, Aage Schoch, Frode Jakobsen, Børge Houmann, Alfred Jensen, Erling Foss, Hans Øllgaard, Erik Husfeldt og siddende (th.) Ole Chievitz. Arne Noe-Nygaard og Jørgen Staffeldt, som var medlemmer i korte perioder, samt SOEs repræsentanter i Danmark, Flemming Muus og Ole Lippmann, mangler.

.

Frihedsrådet kort efter befrielsen i 1945. Fra venstre: Ole Chievitz, Frode Jakobsen, Aage Schoch, C.A. Bodelsen, Børge Houmann, Mogens Fog, Hans Øllgaard, Arne Sørensen, Niels Banke og Erling Foss.

.

Danmarks Frihedsråd, Frihedsrådet, koordinerende organ for den danske modstandsbevægelse under Besættelsen, stiftet 16.9.1943 af repræsentanter for de vigtigste illegale organisationer, Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), Frit Danmark, Dansk Samling og Ringen. Bestræbelser på at få politikere til at indtræde mislykkedes.

Frihedsrådets medlemskreds var skiftende, men ledende var Børge Houmann fra DKP (afløst af Alfred Jensen i 1945), Mogens Fog fra Frit Danmark, Arne Sørensen fra Dansk Samling og fra Ringen Frode Jakobsen, som var den, der havde slået mest til lyd for oprettelse af et fællesorgan; som repræsentant for SOE (Special Operations Executive) deltog Flemming Muus.

Formålet var "at organisere modstanden mod tyskerne på alle områder og med alle midler", og i pjecen Når Danmark atter er frit fra november 1943 fremlagdes et program: "Ufortøvet og uindskrænket" genindførelse af demokratiet og på grundlag af lovgivning med tilbagevirkende kraft et retsopgør med kollaboratører af enhver art i overensstemmelse med dansk retsbevidsthed.

Frihedsrådets gennemslagskraft var i begyndelsen begrænset, men i løbet af 1944 opnåede det en stadig stærkere position i befolkningen. Samme år sendte det Thomas Døssing til Moskva som repræsentant for "Det kæmpende Danmark", og Sovjetunionen anerkendte de facto Frihedsrådet som regering, en status, som det aldrig opnåede fra de vestallieredes side. Sin politiske styrke viste rådet under Folkestrejken i København, da befolkningen fulgte dets paroler snarere end politikernes. Konsekvenser heraf blev oprettelsen i august 1944 af Kontaktudvalget mellem rådet og politikerne samt kravet om deltagelse i befrielsesregeringen.

Under Frihedsrådet fungerede en række udvalg: M(ilitær)-udvalget (senere K(ommando)-udvalget) og Sabotageudvalget skulle hhv. lede undergrundshæren og udpege sabotagemål, men var kun effektive på Sjælland. Bladudvalget skulle koordinere de illegale blades politiske holdning, og Arrestationsudvalget skulle forberede interneringerne efter befrielsen.

I efteråret 1944 oprettedes ud over landet lokalkomitéer, hvis vigtigste opgave var indsamling af materiale til Arrestationsudvalget. Efter befrielsen afløstes Frihedsrådet 13.7.1945 af Frihedsbevægelsens Samråd, som opløstes 1.10.1946.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig