Danmarks Evalueringsinstitut

Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, statslig institution, der varetager evaluering af alle dele af det danske uddannelsessystem; oprettet 1999 under Undervisningsministeriet. En forløber for instituttet var Evalueringscentret (1992-99), som alene varetog evaluering af de videregående uddannelser.

EVA har til formål at medvirke til at sikre og udvikle kvaliteten af uddannelse og undervisning i Danmark. Instituttet rådgiver og samarbejder med undervisningsministeren, andre offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner om evaluering og kvalitetsudvikling af uddannelser mv. ud fra nationale og internationale erfaringer med uddannelsesevaluering og kvalitetsudvikling.

EVA gennemførte tidligere akkrediteringsvurderinger på professionsbachelor- og erhversakademiuddannelserne, men denne opgave blev fra juli 2013 overtaget af Danmarks Akkrediteringsinstitution.

Danmarks Evalueringsinstituts hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig