Danmarks Apotekerforening

Mens den første bevilling til at drive et apotek i Danmark går næsten 500 år tilbage, blev Danmarks Apotekerforening først stiftet i 1844. Det var en konsekvens af behovet for at varetage apotekernes fælles interesser i forhold til andre aktører på sundhedsområdet, især lægerne.

Apotekerforeningens opgaver og medlemmer

Apotekerforeningen er arbejdsgiver- og brancheforening for apotekerne. Foreningen indgår således overenskomster for grupper af apotekernes ansatte og den varetager medlemmernes fag- og erhvervspolitiske interesser overfor blandt andet sundhedsmyndighederne. Foreningens medlemmer er de pt. 191 apotekere som har opnået bevilling til at drive apotekervirksomhed af Sundhedsstyrelsen. De 191 apotekere driver i alt pt. 523 apoteker og apoteksudsalg med i alt 5.600 ansatte. En liberalisering af apotekerlovgivningen i 2015 var startskuddet til en stor vækst i antallet af apoteksudsalg.

En rig forening

Apotekerforeningen ejer den største del af Dehns Palæ på en af Københavns dyreste adresser i Bredgade. Det er også foreningens hovedsæde, der beskæftiger 56 ansatte. Foreningen ejer DataPharm (edb-udstyr til apoteker) og Pharmakon, der er et uddannelsescenter. Efter politisk pres blev DAK-Laboratoriet, der fremstillede medicinalvarer som blandt andet blev solgt fra apotekerne afhændet i 1990.

Eksterne links

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig