Danmark Fjord

Danmark Fjord, fjord i det nordøstlige Grønland. Den udgør sammen med Independence Bugt og Hagen Fjord et meget stort fjordkompleks syd for Peary Land. I området er der fundet mange vidnesbyrd om de forhistoriske Independence I- og II-kulturer.

Fjorden blev opdaget og navngivet i foråret 1907 af Mylius-Erichsen, som sammen med Høeg Hagen og Jørgen Brønlund nåede ind til bunden af denne 200 km lange fjord i den tro, at den var identisk med Independence Fjord. Navnet Danmark refererer her til hans ekspeditionsfartøj Danmark, som lå i vinterhavn 600 km sydligere. I fjorden fandt Ejnar Mikkelsen i foråret 1910 et par af Mylius-Erichsens vardeberetninger.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig