Danmark - privatøkonomi

Danmark - privatøkonomi, Privatøkonomi er forholdet mellem husstandenes indtægter og udgifter. På indtægtssiden spiller det danske skattesystem en væsentlig rolle, da vi i Danmark har et progressivt skattesystem og et relativt højt skattetryk. Samtidig har vi en relativ lav lønspredning, når vi sammenligner med andre EU-lande.

På trods af et progressivt skattesystem, overførselsindkomster og en lav lønspredning, er livsindkomsten stadig afhængig af uddannelsesniveau og beskæftigelsesgrad. Derfor er der skævhed i fordelingen af den disponible indkomst. I 1988 havde de 10% af husstandene med de laveste indkomster en andel på 3% af den samlede indkomstmængde, mens omvendt de 10% af husstandene med de højeste indkomster rådede over 21% af den samlede indkomstmængde.

I 2014 var der ikke sket de store forskydninger i de laveste og de højeste indkomstgrupper. De 10% af husstandene med de laveste indkomster havde stadig 3% af den samlede indkomstmængde. De 10% af husstandene med de højeste indkomster rådede over 23 % af den samlede indkomstmængde.

Uligheden i indkomstfordelingen har med enkelte udsving været stabil siden begyndelsen af 1990'erne. Hvis man sammenligner indkomstfordelingen med formuefordelingen, er der en større spredning imellem de forskellige socioøkonomiske grupper. Den gennemsnitlige formue pr. husstand er 1,7 mio. kr. (2014). Heraf udgør fast ejendom og pensionsopsparing den største andel.

På udgiftssiden er der sket væsentlige forskydninger de sidste 20 år. Det er især de medierelaterede forbrugsposter, der nu fylder væsentligt mere i husstandenes samlede forbrug. I 1994 brugte en husstand i gennemsnit 5,5 % af sit samlede forbrug på medierelaterede forbrugsposter, hvor de i 2014 brugte 11,9 %. En anden væsentlig forandring er, at medieforbruget er blevet mobilt, fra at være fastnetbaseret.

Læs mere om Danmark.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig