De danske regalier, der er monarkens værdighedstegn, tæller krone, scepter (herskerstav), æble (jordkloden), rigssværd og salvedåse. Ældst er Christian 3.s rigssværd fra 1551; siden ca. 1680 har regalierne været opbevaret på Rosenborg Slot.
Faktaboks
- Etymologi
-
Ordet regalier kommer af middellatin regalia 'kongelige ting, kongeligt tilbehør', af latin regalis 'kongelig'.
Regalierne blev båret ved valgkongernes kroning, hvor gejstlighed og adel satte kronen på kongens hoved.
Efter enevældens indførelse i 1660 blev kroningen erstattet af salvningen, hvortil kongen mødte i kirken med kronen på hovedet og blev viet til sit kald med en salve af olie. Til Christian 5.s salvning i 1671 udførtes en ny krone og en tronstol af narhvalstand (enhjørningehorn). Med Grundloven af 1849 ophørte salvningerne.
Til regalierne regnes endvidere Elefant- og Dannebrogordenens kæder og tegn, som monarken bærer ved særlige lejligheder.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.