Artikelstart
Danmark - køkken, Det danske køkken rummer endnu elementer fra den førindustrielle periode, dvs. tiden før ca. 1860, som var forrådshusholdningernes tid med et køkken baseret på øl og rugbrød, saltet og røget flæsk. Blandt de retter fra den tid, som stadig spises i dag, er øllebrød, vandgrød, gule ærter, æbleflæsk, klipfisk, blodpølse, finker og grønlangkål.
I anden halvdel af 1800-t., da landbruget blev omlagt, blev mælk og kartofler fremtrædende, og komfuret, kødhakkemaskinen og udbygningen af detailhandlen gav nye muligheder med retter som flæskesteg med brun sovs, kogt torsk med sennepssovs, klar suppe med kød-, brød- og melboller, frikadeller, hakkebøf og andre farsretter. I samme tidsrum opstod mange frugtretter (rødgrød, sødsuppe, kompotter), og grøntsagsretterne blev udvidet med stuvet kål, rødkål, syltede rødbeder og agurkesalat samt stuvede ærter og gulerødder.
Store forandringer og øgede valgmuligheder indtrådte i det danske køkken fra 1960'erne, forårsaget af den stigende velstand, internationaliseringen, ændringen af detailhandlen til selvbetjening, indførelsen af elkøkkener, køleskabe og dybfrost samt kvindernes udearbejde. Tydelig er påvirkningen fra USA med bl.a. salatborde, pasta, bagte kartofler, barbecue, kalkun og færdigretter med kylling. Også det italienske køkken har vundet indpas med fx pizza og en udbredt anvendelse af tomater. Kødforbruget er steget kraftigt, stadig med svinekød som det mest brugte. Tendensen er udskæringer til pandestegning og fars. Sovs- og kartoffelretterne holder stadig stand, således er medisterpølse og frikadeller de retter, som oftest står på danske middagsborde.
Globaliseringen slog igennem i det danske køkken i 1990'erne, da alverdens køkkener blev afprøvet og blandet i det såkaldte fusionskøkken. Størst gennemslagskraft fik de asiatiske påvirkninger, bl.a. lynstegning i wok. Dette er i overensstemmelse med en anden af tidens tendenser, det fedtfattige køkken, drevet frem af frygt for overvægt og sygdom. Også kogalskab samt Salmonella, Campylobacter og andre sygdomsfremkaldende fænomener fik indflydelse på madlavningen i form af stigende efterspørgsel på økologiske varer og fødevarer med gennemskuelighed og identitet, fx oplysninger om oprindelse.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.