Faktaboks

Danielle Darrieux
Født
1. maj 1917
Død
17. oktober 2017

Danielle Darrieux var en fransk skuespiller. Fra midten af 1930'erne var hun en af fransk films mest feterede og ukonventionelle unge stjerner, bl.a. i Mayerling (1935, Mayerling-Dramaet) og Premier rendez-vous (1941, Det første rendez-vous).

Danielle Darieux udviklede sig siden til at blive en yndefuld og alsidig karakterskuespiller, hvis internationale karriere nåede et højdepunkt med de to Max Ophüls-film, La Ronde (1950, Kærlighedskarrusellen) og Madame de... (1953, Madames juveler).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig