Daniel Rantzau (1529-1569). Det Kongelige Bibliotek.

.

Daniel Rantzau (1529-1569). Det Kongelige Bibliotek.

.

Daniel Rantzau, 1529-11.11.1569, dansk feltherre. Daniel Rantzau var som ung i kejserlig tjeneste. I 1559 deltog han i felttoget i Ditmarsken som gottorpsk høvedsmand, var med sit eget regiment med i Syvårskrigen fra dens begyndelse i 1563 og udviklede sig snart til krigsentreprenør i stor stil.

I kriseåret 1565 udpegede Frederik 2. ham til øverstbefalende over de danske styrker. Det lykkedes Rantzau at undsætte Elfsborg (Älvsborg) og Bohus, og i det blodige slag ved Axtorna den 20.10.1565 blev den svenske hær afgørende slået. I de efterfølgende, overlegent gennemførte operationer gennembrød han de svenske grænsebarrierer og førte i 1567 den danske hær frem til Motala ström. Han faldt under belejringen af Varberg.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig