Dana-ekspeditionerne

Dana-ekspeditionerne var to danske havekspeditioner, som fandt sted hhv. 1920-1922 og 1928-1930. Efter det første fund i Atlanterhavet i 1904 af en larve af den europæiske ål jagtede Johannes Schmidt ålens ynglested, bl.a. under Thor-ekspeditionerne i Middelhavet. Kronen på værket blev sat med ekspeditionerne 1920-1922 til Vestindien — først på ØKs motorskonnert Dana I, derefter på fiskeriundersøgelsernes nyanskaffede trawler Dana II — hvor det blev fastslået, at ålen yngler i Sargassohavet; herfra foretager larverne den årelange vandring østpå til Europas kyster.

De vigtigste formål med Danas jordomsejling 1928-1930 med Schmidt som leder var en undersøgelse af yngleforholdene for de 16 arter af ferskvandsål i Stillehavet og Det Indiske Ocean samt at foretage den første generelle sammenligning af det oceaniske dyre- og planteliv i de tre verdenshave. Ruten gik vestpå gennem Panama og hjem syd om Afrika og svarede til 2½ gange Jorden rundt. Der fiskedes især med store, koniske net i mange dybder ned til maks. 3.000 m.

Inkl. 1920-1922-ekspeditionerne nåedes i alt 3181 ringnet-fangster, 290 hydrografiske stationer med 4173 vandprøver samt 8042 ekkolodsskud, der bl.a. afslørede Carlsbergryggen i Det Indiske Ocean. Sorteringen af det enorme materiale varede 40 år og løb op i godt ½ mio. separate prøver. Resultaterne er fortrinsvis publiceret i den statelige Dana-Report på 7450 sider med 91 bidrag, hvoraf mange er monografiske; danskere er ene- eller medforfattere til knap halvdelen. Det metodisk indsamlede materiale, der for mange organismers vedkommende langt overgår alle tidligere ekspeditioners tilsammen, har muliggjort detaljerede studier af systematik, larveudvikling og vækst, udbredelse mv.

Dana-ekspeditionerne bekostedes helt og holdent af Carlsbergfondet (gennemførelse, sortering og publicering) og står stadig som den mest omfattende udforskning af oceanernes pelagiske dyreliv.