Dan Andersson, 1888-1920, svensk forfatter. En af svensk proletardigtnings pionérer, autodidakt. Både debutbogen Kolarhistorier (1914) og hans delvis selvbiografiske romaner De tre hemlösa (1918) og David Ramms arv (1919, da. samlet udg. under sidstnævnte titel 1943) blev læst eksistentielt af svensk arbejderungdom. Væsentligst er hans lyrik — fx Svarta ballader (1917) — der er påvirket af Kipling og spænder fra ødemarksdigte til sangbare viser. Den fattige, nordsvenske hjemegns natur og mennesker er et fremherskende motiv i forfatterskabet. Dan Andersson virkede en overgang som afholdsagitator, men det sociale måtte i hans sidste år vige for en uroligt søgende interesse for religiøs mystik. Han døde af gasforgiftning på et herberg i Stockholm.