Damián Forment

Damián Forment, ca. 1480-1541, spansk billedhugger. Damián Forment var sin tids berømteste og mest efterspurgte spanske billedhugger.

I sine tidlige værker var Forment præget af sengotikken, senere udbredte han den italienske renæssance i Spanien, udtrykt i en kraftfuld naturalisme.

Forment udførte en lang række altre, især af alabast; et hovedværk er højaltret i klosterkirken Santa Maria ved cistercienserklostret Poblet nær Valls i provinsen Tarragona (1526-31).

Læs mere om spansk billedkunst.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig