Damen med enhjørningen

Damen med enhjørningen, en serie på seks billedvævninger (hver ca. 3m×4m) fra ca. 1480, muligvis udført i Flandern. På hver vævning ses en ung dame på en ø mellem en enhjørning og en løve, alt på en rød millefleurs-bund med symbolske dyr og fugle.

I den første vævning viser damen et spejl til enhjørningen; dette billede har givet serien navn og gjort symbolet populært. Man mener, at det viser "synet" og indleder en allegori over de fem sanser.

På det 6. billede følger damen neoplatonismens bud og lægger sansernes lænke fra sig. Billedvævningerne blev fundet i 1841 på slottet Boussac i Creuse og findes nu på Clunymuseet i Paris.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig