Dame Edna, egl. Barry Humphries, f. 1934, australsk skuespiller og komiker, der med figuren Dame Edna Everage skabte en parodi på både en husmor og en tv-superstjerne. Barry Humphries medvirkede siden 1950'erne i skuespil og musicals, men fik i 1980'erne sit gennembrud som Dame Edna i en række tv-shows, hvor han mellem sine monologer stiller pinligt nærgående spørgsmål til gæsterne, som kan være både berømtheder og husmødre.