DASK

DASK var en binær maskine baseret på radiorør, og dens kapacitet var meget begrænset efter nutidige forhold. Det indre lager var et ferritkernelager, der bestod af 1024 ord a 40 bit, hvilket svarer til 5 kilobyte i moderne måleenheder. Hertil kom et baggrundslager i form af en tromle på 40 kilobyte. Hastigheden var 56 μs pr. addition, hvilket dengang var ekstremt hurtigt, men i dag meget langsomt.

DASK fyldte hele spisestuen i en villa i Valby, hvor ATV-Instituttet Regnecentralen, der byggede maskinen, dengang havde til huse. Den kunne ikke flyttes, bl.a. fordi den var vandkølet. Kommunikation med omverdenen skete via en strimmellæser og en strimmelhuller, hvilket gjorde ind- og udlæsning af data meget besværlig. I tidens løb blev den dog udbygget med bl.a. magnetbånd og linjeskriver. I forbindelse med udviklingen af en Algoloversætter blev dens indre lager udvidet med et såkaldt "syet" lager, et tidligt eksempel på et ROM-lager.

DASK var indtil 1960 den eneste alment tilgængelige computer i Danmark. Den blev anvendt i pionerprojekter inden for forskning, industri og administration og gav tidlige erfaringer med anvendelse af it i danske virksomheder. Dens medvirken ved tv-transmissionen af folketingsvalget i 1960 var et af varslerne om det kommende informationssamfund. Der blev benyttet en primitiv form for datatransmission fra Regnecentralen i Valby til Radiohuset, hvor de beregnede data blev vist på tv. En anden skelsættende anvendelse var udviklingen af en af verdens første oversættere (compilere) til programmeringssproget Algol 60. Oversætteren blev taget i brug i 1961.

DASK var i drift i ti år, hvorefter dele af den kom på Teknisk Museum i Helsingør.

Efter DASK fortsatte Regnecentralen med den transistor-baserede GIER.