Czesław Miłosz, 1911-2004, polsk digter, kritiker og oversætter, født i grænseområdet mellem polsk, jødisk, litauisk og hviderussisk sprog, religion og kultur.
Hans ungdomsdigtning rummer forudanelser om en verdenskatastrofe. En del af de tidlige digte og digte fra krigstiden udkom i 1945 under titlen Ocalenie (Redning).
Efter krigen blev Czesław Miłosz kulturattaché, men hoppede af i Paris i 1951 og boede fra 1961 i Berkeley, USA, hvor han blev professor i slavisk litteratur. Den sparsomme brug af metaforik, de stærke moralske krav og den ironiske tone er præget af søgen efter objektiv distance til emnerne for hans poesi, som i et klassisk klart sprog tager store filosofiske og moralske, men også politiske temaer op.
Den udtrykker tillige indsigt i kultur og historie og en dyb indlevelse i naturen. I 1980 blev Czesław Miłosz belønnet med nobelprisen. Først da kunne han besøge Polen.
I senere digtsamlinger strammedes formen yderligere som i Poetisk traktat (1957) og Hvor solen står op og hvor den går ned (1974). Han er i udlandet mest kendt for sine politiske digte og for åndshistoriske, stærkt antikommunistiske bøger som Zniewolony umysł (1953, eng. The Captive Mind), Zdobycie władzy (1953, Magtovertagelsen) og Rodzinna Europa (1959, da. En østeuropæers historie, 1992) om europæisk åndshistorie.
Czesław Miłosz nyoversatte afsnit af Bibelen og en hel del poesi, især engelsk. Hans The History of Polish Literature (1. udg. 1969) er en vægtig lærebog.
På dansk udkom Udvalgte digte (1981) og den poetiske roman Issadalen (1955, da. 1981) samt digte i tidsskrifter og digtantologier.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.