Cyprianus, dansk betegnelse for de magiske håndskrifter, som tidligere var udbredt blandt kloge koner og mænd. De kendes allerede fra 1600-t. og svarer til de tyske Faustbøger og franske grimoirer, tryllebøger.

Cyprianus var ifølge traditionen en hedensk troldmand, der blev omvendt til kristendommen og led martyrdøden som biskop i Antiochia år 290. Trolddomsbøger tillagt ham kendes på græsk og latin allerede fra middelalderen. Ifølge folketroen er en cyprianus skrevet med rødt og kan ikke brænde. Cyprianus bruges også som navn på "heksebogen", der menes at gå i arv blandt hekse. Fortællinger om cyprianus og dens ejere har holdt sig langt op i 1900-t.s folketradition.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig