Ifølge forfatningen er græsk og tyrkisk de officielle sprog i Cypern; mange taler tillige engelsk.

Efterhånden er græsk blevet det dominerende sprog i den græske del og tyrkisk i den tyrkiske del af Cypern, men der findes stadig mange i den lidt ældre del af befolkningen, der taler begge sprog. Såvel græsk-cypriotisk som tyrkisk-cypriotisk er dialekter, der adskiller sig fra sproget i hhv. Grækenland og Tyrkiet, hvad både udtale og ordforråd angår. Blandt andet med baggrund i undervisningsmaterialer fra moderlandene er der dog siden 1974 sket en tilnærmelse til rigssprogene; i den tyrkiske del også pga. den store tilflytning af tyrkere fra Anatolien, i den græske del især pga. græsk-cyprioternes kulturelle samhørighed med Grækenland.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig