Cypern - billedkunst og arkitektur

Cypern - billedkunst og arkitektur, Cypern er usædvanlig rig på kirker og kirkekunst. Man kan se eksempler på basilikaer fra 300-t. i Salamis, Pafos, Kourion og Soli og på mosaik- og freskoudsmykninger fra før ikonoklasmen (726-843) i kirkerne Panagia Kanakaria ved Lythrangomi, Panagia Kyra ved Livadia, Panagia Angeloktistos i Kiti og Nikodemos' Kapel ved Salamis.

Især Troodos-området er rigt på historiske kirker. De er små med stejle saddeltage tækket med træspåner. Næsten alle kirkernes indre er bemalet med freskoer. De er hovedsagelig blevet til i to perioder: Fra 1100-t., da Cypern var i byzantinsk besiddelse, stammer freskoerne i Agios Nikolaos tis Stegis, Asinou, Lagoudera, Perachorio og munken Neofytos' eneboerhule ved Pafos, udført i en stil, der er karakteristisk for den såkaldte komnenske renæssance inden for byzantinsk kunst. I 1400- og 1500-t., da øen var på venetianske hænder, udførtes freskoerne i Platanistasa, Pedoulas, Louvaras og Palechori i en postbyzantinsk stil med vestlige træk, bl.a. i form af stifterportrætter.

Under frankerherredømmet byggedes i 1200-1400-t. kirker, klostre og kapeller i gotisk stil, fx Sofiakatedralen i Nicosia, Nikolauskatedralen i Famagusta, klostret i Bellapais og det kongelige kapel i Pyrga.

Cypern er rig på bærbare ikoner. En Maria-ikon i Kykkoklostret skal ifølge legenden være malet af evangelisten Lukas. Især fra 1100-t. og fra den frankiske og venetianske periode findes talrige smukke ikoner. Som på Kreta blev der malet i både en streng byzantinsk og i en mere vesterlandsk påvirket stil. Ikke mindst de små stifterportrætter, der findes på mange af ikonerne, vidner også her om vestlig indflydelse. Ikonmaleriet forfaldt efter tyrkernes erobring af øen i 1571. Eksempler på islamisk arkitektur og kunst fra tyrkertiden findes i Hala Sultan Tekke ved Larnaka og Dragomanens Hus i Nicosia, begge fra begyndelsen af 1800-t.

En selvstændig cypriotisk kunst, inspireret fra Vesteuropa, opstod efter ca. 1900 og nåede sin fulde udfoldelse efter selvstændigheden i 1960. Med de tyrkiske troppers indmarch i 1974 er der sket en betydelig politisk-national profilering af megen kunst i den græske del af øen. Således er ærkebiskop Makarios 3. motiv for talrige malerier, buster og statuer, deriblandt kolossalstatuen foran det nye ærkebispepalads i Nicosia. Der findes dog også en gruppe mindre politisk engagerede malere, som bl.a. har arbejdet i den såkaldte Apofasi-bevægelse, opkaldt efter et galleri, der grundlagdes i 1960'erne. Øens moderne monumentalarkitektur er i høj grad præget af traditionelle byggeformer, således ærkebispepaladset og det nye præsidentpalads i Nicosia fra 1978.

Læs mere om Cypern.