Curicó, by i det mellemste Chile; 137.000 indb. (2012). Byen ligger midt i et frugtbart vindistrikt 200 km syd for Santiago. I 1928 blev byen ødelagt af et jordskælv, men Plaza de Armas, som med sine mange springvand og skulpturer siges at være en af Chiles smukkeste, blev bevaret.