Cremona, italiensk by midt på Posletten 75 km sydøst for Milano; 71.500 indb. (2004). Cremona blev kendt i 1600- og 1700-t. for fremstilling af violiner, cremonesere, og den har i dag et Stradivari-museum samt en international violinistskole.
Byen har alsidig industri, bl.a. musikinstrumenter, og er centrum for forarbejdning af og handel med mejeriprodukter, kød, nougat og silke; desuden fremstilles landbrugsmaskiner. Byen har olieraffinaderi samt flere teglværker.
Cremona blev anlagt i 218 f.Kr. og er dermed den ældste romerske koloni nord for floden Po. Den vigtige garnisonsby blev ødelagt under borgerkrigene i 69 e.Kr.; den blev genopbygget, men nåede ikke tidligere tiders velstand.
Cremona var blandt de første lombardiske byer, der indførte et kommunalt styre (1098); i 1100- og 1200-t. nåede byen et økonomisk højdepunkt og var blandt de ledende, da en sammenslutning af byerne i Lombardiet i 1167 og de følgende år besejrede kejser Frederik 1. Barbarossa. I resten af middelalderen hørte Cremona under Milano, mens habsburgerne fra 1535 indtil Italiens samling omkring 1860 havde kontrollen over byen.
Cremonas arkitektur vidner om fordums storhed. Der er flere middelalderlige kirker og paladser fra 1400-1800-t., men byens hovedattraktion er det enestående bygningskompleks omkring Piazza del Commune med den vældige romanske domkirke fra 1100-t. med flere tilføjelser fra 1200- og 1300-t., baptisteriet (1160), den 111 m høje kampanile Torrazzo samt Palazzo del Commune og Loggia dei Militi, alle fra 1200-t. med senere tilføjelser.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.