Corocoro, gammel mineby 80 km syd for La Paz i Bolivia; under 2000 indb. Fra minerne nær byen stammede størstedelen af Bolivias kobberproduktion, men minerne blev lukket i 1985. En del kobber findes her i gedigen form og anvendtes tidligt af højslettens folk, længe før man kendte til udnyttelsen af metalmalme.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.