Faktaboks

Cornelius Castoriadis
Født
1922
Død
1997

Cornelius Castoriadis, 1922-1997, græsk-fransk filosof. Cornelius Castoriadis flygtede i 1945 fra Grækenland til Frankrig, hvor han dannede en gruppe, der udgav tidsskriftet Socialisme eller barbari.

Under indtryk af udviklingen i USSR tog han efterhånden afstand fra marxismen, som han kritiserede for at være for deterministisk og uden plads til menneskets selvbestemmelse.

I sin egen teori betoner Cornelius Castoriadis netop menneskets evne til at overskride de givne samfundsstrukturer og realisere noget, som ikke er forudbestemt, det "imaginære". På dansk foreligger bl.a. Marxisme og revolutionær teori (1981).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig