Copiapó, by på sydkanten af Atacamaørkenen i Chile; 158.400 indb. (2012). Byen ligger i Copiapóflodens frugtbare kunstvandede floddal, et område, der har været anvendt til landbrug siden inkatiden.

Opdagelsen af områdets guld- og sølvreserver gjorde i 1800-t. byen til minedriftscentrum. I 1850 byggedes en af Sydamerikas første jernbaner hertil fra Caldera ved kysten.

Minen San José i Copiapó blev i 2010 scenen for et større drama, hvor 33 minearbejdere blev reddet op fra en sammenstyrtet mine efter at have tilbragt ca. to måneder godt 600 m under jorden.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig