Ibrahim Electric på Copenhagen Jazz Festival.

Copenhagen Jazz Festival finder sted over hele byen og sætter sit præg på byrummet i en uge i juli hvert år. Her er det det danske band Ibrahim Electric, der spiller en udendørskoncert ved Pumpehuset i 2006.

Copenhagen Jazz Festival er en årlig musikfestival i København, der finder sted i begyndelsen af juli. Festivalen er karakteriseret ved en kombination af større koncerter arrangeret af festivalen selv eller byens spillesteder, gratis udendørskoncerter på torve og i parker samt en stor mængde mindre koncerter på restauranter, caféer og i mindre byrum. Programlægningen består på den måde af op mod tusinde koncerter fordelt over hele byen med et bredt spektrum af jazz og beslægtede musikgenrer.

Copenhagen Jazz Festivals forhistorie

Konceptet med jazzfestivaler opstod i USA i 1950’erne med Newport Jazz Festival som den mest berømte. Inspireret af dette blev der arrangeret flere mindre jazzfestivaler i Danmark i 1960’erne, bl.a. nogle koncerter under navnet Copenhagen Jazz Festival. En årligt tilbagevendende koncertrække med den titel, primært med amerikanske musikere, blev fra 1964 arrangeret i samarbejde med den amerikanske koncertarrangør George Wein (1925-2021). Disse festivaler var bare en enkelt koncert eller nogle få dage. Ved den første udgave, den 4. oktober 1964 i K.B. Hallen, spillede bl.a. Coleman Hawkins og Miles Davis’ kvintet, samt den unge danske bassist Niels-Henning Ørsted Pedersen, som første gang stod i spidsen for sit eget band. Der var også en genremæssige bredde med musik udover jazz, fx guitaristen og gospelsangeren Sister Rosetta Tharpe (1915-1973).

I resten af årtiet fortsatte disse arrangementer, flere gange i Tivolis Koncertsal, med prominente amerikanske navne som swingmusik med fx Count Basie og Duke Ellington, bebop og hardbop med fx Sonny Rollins og Art Blakey og free jazz med Ornette Coleman og Cecil Taylor (1929-2018).

Copenhagen Jazz Festival, 1979–

Copenhagen Jazz Festival, 2010
Copenhagen Jazz Festival har en række udendørsscener. Nogle af dem har en fast tematisk profil, fx ved Mindeankeret i Nyhavn, hvor der som regel spilles New Orleans-jazz.

I 1979 blev Copenhagen Jazz Festival i sin nuværende form grundlagt gennem et samarbejde mellem handelsstandsforeningen Københavns City Center med idémanden Poul Bjørnholt (f. 1945) i spidsen, Københavns Turistforening samt Montmartre og flere af byens andre spillesteder.

Til forskel fra de tidligere koncerter under samme titel fandt denne festival sted om sommeren og blev organiseret med det koncept, som stadig kendetegner Copenhagen Jazz Festival i dag, med en kombination af udendørskoncerter og koncerter på etablerede spillesteder og beværtninger. Festivalen arrangerer således selv koncerter, der fx præsenteres på udendørsscener rundt omkring i byen, men fungerer nok så vigtigt som paraply for markedsføring af koncerter arrangeret af de individuelle spillesteder.

Fra omkring 75 koncerter det første år voksede festivalen støt til omkring 300 koncerter i 1980’erne og frem mod i dag, hvor der nogle år er op mod 1000 koncerter i løbet af festivalens ti dage. Festivalen er derfor en markant og synlig kulturbegivenhed i København og pga. de mange koncerter også en vigtigt arbejdshøjtid for mange danske musikere, der ofte spiller flere koncerter om dagen i løbet af festivalen. I begyndelsen fik festivalen begrænset offentlig støtte, men i løbet af 1980’erne steg tilskuddet fra både staten og Københavns og Frederiksberg Kommuner. I mange år var Tuborg hovedsponsor for festivalen. Festivalen er også i høj grad afhængig af støtte fra fonde.

I 1985 blev Copenhagen Jazz Festival Fond stiftet med det formål at organisere festivalen. I mange år var Anders Laursen (f. 1949) formand for festivalen og formåede at styrke organisationens musikpolitiske stilling.

Siden 2001 har organisationen bag Copenhagen Jazz Festival også arrangeret den landsdækkende festival Vinterjazz.

Festivalens program

Joshua Redman
Siden begyndelsen har Copenhagen Jazz Festival haft tidens førende internationale jazzmusikere på programmet. Mange store navne har spillet på byens største spillesteder, men nogle gange programsætter festivalen også prominente jazzmusikere, som fx her den amerikanske saxofonist Joshua Redman i 2014, til at spille udendørskoncerter under festivalen.

Fordi Copenhagen Jazz Festival har så mange koncerter, er der en stil- og genremæssig spredning i programmet, hvor man kan finde alt fra New Orleans-jazz til avantgarde, samt beslægtede populærmusikalske genrer og verdensmusik. Dette har fra tid til anden ført til kritik af en manglende linje og profil i programlægning, især fra stemmer i jazzmiljøet der har ønsket et klarere kunstnerisk og kommercielt fokus på jazzens kernegenrer. Festivalens størrelse vidner dog om, at den brogede programlægning i det store hele har været en succes.

I mange år har Copenhagen Jazz Festival samlet noget af programlægningen under en række tematiske overskrifter. Festivalen har siden 1980’erne præsentereret de mest fremtrædende internationale jazzkunstnere under temaet ”Giant Jazz” (eller lignende titler); i de første år på Montmartre og i Tivolis Koncertsal og sidenhen på andre store spillesteder, fx Cirkusbygningen, Det Kgl. Teater og DR Koncerthuset. Fra midten af 1980’erne og i 1990’erne arrangeredes stort anlagte udendørskoncerter på Christiansborg Slotsplads og Ridebanen, det første år med den brasilianske sanger Gilberto Gil.

Fra 1987 begyndte et særskilt program for ”Børnejazz” på initiativ af musikpædagogen Grethe Agatz (1913-2004) og fra 1990’erne profilerede festivalen også ny fusionsjazz under temaet ”The Future Sound of Jazz,” ligesom festivalen har fundet plads til musik uden for jazzens rammer med kunstnere som fx rockmusikeren Eric Clapton og et programtema for verdensmusik.

Plakater

Copenhagen Jazz Festival er kendt for sine plakater. Fra 1982 og frem har festivalen hyret en kunstner til at designe den officielle plakat for det pågældende års festival. Den første plankat var designet af Pia Schutzmann. Gennem årene har flere kendte kunstnere stået bag plakaten, fx Per Arnoldi, Per Kirkeby og HuskMitNavn.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig