Copa Libertadores

Copa Libertadores, Copa Santander Libertadores de América, turnering for sydamerikanske fodboldklubber, stiftet 1960. Turneringen havde flere forløbere, bl.a. Copa Río de La Plata 1914-55, hvor de nationale mesterhold fra Argentina og Uruguay spillede mod hinanden.

Den organiseres af den sydamerikanske fodboldorganisation CONMEBOL, Confederacíon Sudamericana dé Fútbol, og omfatter 2011 de forsvarende mestre, fem hold fra hhv. Brasilien og Argentina, tre hold fra Bolivia, Chile, Colombia, Ecuador, Paraguay, Peru, Uruguay og Venezuela, tre inviterede hold fra Mexico samt vinderen af den mindre sydamerikanske fodboldturnering Copa Sudamericana.

Det hidtil mest vindende hold i turneringen er argentinske Club Atlético Independiente med syv titler, og de nuværende Copa Libertadores-mestre er det colombianske hold Atlético Nacional (2016). Copa Libertadores blev 1998-2008 sponseret af Toyota, hvorefter hovedsponsoratet blev overtaget af den store spanske bank, Banco Santander.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig