Constitutio Criminalis Carolina var den første samlede straffelov for Det Tysk-romerske Rige.

Faktaboks

Etymologi
Constitutio Criminalis Carolina er latin for 'den karolinske strafferet'.
Også kendt som

Peinliche Gerichtsordnung Kaiser Karls V; Carolina.

Constitutio Criminalis Carolinablev udstedt af den tyske kejser Karl 5. i 1532. Loven indledte en ny epoke i europæisk straffelovgivning, og den blev forbillede for mange lokale love. Ud over strafferetten regulerede loven også straffeprocessen.

Procesdelen i loven gjorde bekæmpelsen af forbrydelser mere effektiv ved at udbygge den inkvisitoriske proces; den forbedrede bevissystemet, men anerkendte samtidig tortur som led i opklaring af forbrydelser. Inden for strafferetten opstillede Carolina nye og fastere begreber om en række forbrydelser og anerkendte skyldprincippet som grundlag for at statuere strafferetligt ansvar.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig