Faktaboks

Connie Hansen
Født
1964

Connie Hansen, f. 1964, dansk kørestolsracer og handicapidrættens første rigtige sportsstjerne i Danmark. Efter et fald fra et træ blev Connie Hansen som 13-årig lammet i underkrop og ben.

Som en af verdens bedste kvindelige kørestolsracere har hun fra 1984, til hun sluttede sin aktive karriere i 1994, vundet en lang række sejre på distancer fra 100 m til maraton.

Blandt hendes største præstationer er placeringerne ved De Paralympiske Lege, hvor hun vandt fire sølvmedaljer i 1984, fem guldmedaljer i 1988 og fire guldmedaljer og en sølvmedalje i 1992. Hertil kommer en lang række sejre ved verdensmesterskaber og andre internationale turneringer samt 33 verdensrekorder.

Se også handicapidræt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig