Comwell Conference Center Copenhagen

Comwell Conference Center Copenhagens største auditorium med plads til 930 delegerede. Til højre for auditoriet ligger Bella Centerets hovedindgang.

.

Comwell Conference Center Copenhagen er et konferencecenter, grundlagt i 2000 i Ørestad på Amager.

Faktaboks

også kendt som:
  • Copenhagen Congress Center

Comwell Conference Center Copenhagen, der er tegnet af arkitektfirmaet Dissing + Weitling, ligger i samme bygningskompleks som Bella Center og AC Hotel Bella Sky Copenhagen.

Comwell Conference Center Copenhagen råder over fire auditorier, hvoraf det største kan rumme 930 personer. Hertil kommer et stort antal fleksible mødelokaler samt en kongressal med plads til 4200 personer. En ny med plads til 7000 personer ventes færdigbygget i 2021.

I alt har konferencecenteret plads til ca. 10.000 mødedeltagere. Ved endnu større arrangementer kan messehallerne i Bella Center tages i brug, idet flere af hallerne ved hjælp af fast installerede flytbare vægge kan indrettes til møderum. Derved kan deltagerantallet øges til over 30.000.

Comwell Conference Center Copenhagen har flere gange dannet ramme om store arrangementer i FN- og EU-regi, bl.a. klimakonferencen COP 15 i 2009, ligesom IOC i 2009 benyttede centeret til deres medlemsmøde, hvor tildelingen af værtskabet for OL i 2016 fandt sted.

Centeret ligger direkte ved motorvejen til Sverige og tæt på Københavns Lufthavn Kastrup samt Ørestad Station og metrostationen Bella Center.

Lufthavn Københavns Lufthavn, Kastrup 6 km
Motorvej E20 1,5 km
Parkering Betalingsparkering > 3000
Jernbane Ørestad Station 1,5 km
Metro Bella Center Station 500 m
Bus Flere ruter til og fra centrum af København

Eksterne links

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig