Commission internationale de surveillance du plébiscite au Slesvig, CIS, international kommission, som overvågede folkeafstemningerne i forbindelse med Genforeningen i 1920. CIS blev nedsat i henhold til art. 109 i Versaillestraktaten af 28.6.1919 og bestod af en britisk, en fransk, en norsk og en svensk kommissær samt af en britisk generalsekretær.

Fra den 10. januar til den 16. juni 1920 havde kommissionen fuld suverænitet i de sønderjyske afstemningsområder, som blev rømmet af tyske myndigheder, og efter afstemningerne gjorde den indstilling om den nye dansk-tyske grænse.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig