Comité de sûreté générale, Sikkerhedsudvalget under Den Franske Revolution. Det blev nedsat af Nationalkonventet i 1792 og skulle tage sig af almene politimæssige opgaver. Komitéen bestod af 12 medlemmer, alle montagnarder som fx maleren Jacques-Louis David.

Faktaboks

Etymologi
Comité de sûreté générale er fransk for 'komité for den almindelige sikkerhed'.

Sammen med Velfærdsudvalget havde udvalget magten under Rædselsherredømmet og ledede de store processer mod fx girondinerne. Rivaliseringen med Velfærdsudvalget blev mere og mere udtalt, og kritikken af Robespierre tog til. Udvalget var medvirkende til hans fald i juli 1794 og førte derefter an i klapjagten på hans tilhængere.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig