Comisiones Obreras, spansk fagforening tæt knyttet til Det Kommunistiske Parti og især kendt i forbindelse med strejker i Asturien i 1962-63. I begyndelsen opløste den efter hver aktion sig selv.

Faktaboks

Etymologi
Navnet Comisiones Obreras er spansk for 'Arbejderkommisioner'

Comisiones Obreras fik halvofficiel status 1966-68 og blev derefter forbudt. I 1975 opnåede den i måneden før Francos død 80% af pladserne i de officielle Francosyndikater; i 1978 vandt den valgene til fagforeningsrepræsentanter foran det socialistiske UGT. Siden har de to fagforeninger haft nogenlunde lige mange repræsentanter; efter 1990 er Comisiones Obreras imidlertid gået noget tilbage. Se også Spanien (fagbevægelse).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig