Columbia University

Columbia University. Foto fra januar 2007.

.

Columbia University, amerikansk universitet beliggende i New York City; et af de prestigefyldte Ivy League-universiteter. Institutionen blev grundlagt i 1754 som King's College; efter Den Amerikanske Revolution genåbnede den i 1784 som Columbia College.

I 1896 fik universitetet sit nuværende navn, og året efter flyttedes det til sin nuværende beliggenhed på det øvre Manhattan i nyklassicistiske bygninger tegnet af McKim, Mead & White.

Columbia University står stærkt inden for bl.a. sundhedsvidenskab, arkitektur og journalistik; hvert år uddeles Pulitzerprisen her. I 2012 havde universitetet ca. 28.000 studerende.

Universitetets hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig