Colorado Springs er en by ved foden af Rocky Mountains i staten Colorado, USA. Den har 484.000 indbyggere (2021), og ligger 1800 meter over havet.

Tilnavnet "Little Lunnon" (London) hentyder til de mange englændere, der flyttede til byen, efter at jernbanemagnaten W.J. Palmer i 1871 havde grundlagt den som et kursted for tuberkulosepatienter. Samtidig anlagdes baner til kricket, golf og polo. Især pga. skisportsmulighederne er byen senere blevet et attraktivt feriecenter. Til seværdighederne hører bjergtoppen Pikes Peak (4200 m), de rødfarvede klippeformationer i Garden of the Gods samt USA's olympiske træningslejr.

Som hjemsted for bl.a. US Air Force Academy og hovedkvarteret for Den Nordamerikanske Luftforsvarskommando (NORAD) er Colorado Springs desuden præget af store militæranlæg. Siden 1970 er byens indbyggertal mere end fordoblet, og forstadsbebyggelsen er vokset nærmest eksplosivt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig